Dictions kunder: WhiteAway
Hvidevareprodukter oversat for Nordens største hvidevareforhandler
Hvem
WhiteAway er blandt Nordens største forhandlere af hvidevarer, støvsugere og andre husholdningsapparater med fokus på konkurrencedygtige priser. WhiteAway blev stiftet i 1945 og har i dag mere end 150 medarbejdere. Læs mere om Whiteaway her: https://www.whiteaway.com/
Udfordringen
WhiteAway har haft enorm succes i Danmark, og som del af deres ekspansionsstrategi havde WhiteAway netop ekspanderet til resten af Skandinavien. På WhiteAways online webshop har virksomheden grundige produktbeskrivelser samt udførlige produktvideoer med dertilhørende undertekster. I forbindelse med virksomhedens ekspansion søgte WhiteAway en samarbejdspartner til at tage sig af oversættelsen af deres produktbeskrivelser samt af underteksterne i deres produktvideoer. I den forbindelse tog WhiteAway kontakt til Diction for at finde en pålidelig partner.
Løsning
Dictions projektledere udarbejdede straks en klar procedure for oversættelsen af underteksterne til brug i produktvideoerne – en opgavetype, der sætter store krav til bibeholdelse af opsætning og koder samt overholdelse af antal tegn. Derudover formede Diction et udvalgt hold af oversættere og korrekturlæsere til at løse WhiteAways oversættelsesopgaver til både svensk og norsk. Denne løsning resulterede i et fast samarbejde, hvor Diction på ugentlig basis har sørget for, at produktbeskrivelserne til WhiteAways online videoer altid er opdaterede på virksomhedens norske og svenske hjemmesider.
Så ønsker du et oversættelsesbureau med de bedste priser, og som kan levere hurtigt og fejlfrit, så kontakt os på tlf. +45 2227 7016 eller via vores mail [email protected].